Pt. lukket for nye forløb

Emilie Ursem
Autoriseret Psykolog
Uddannet 2016

e-mail:

emilie@psykologsamtalerkbh.dk

tlf. 26712826

Min baggrund

Jeg er uddannet cand.psych. fra Syddansk Universitet i 2016. Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og autoriseret af Psykolognævnet

Terapiforløb

Der kan være mange forskellige grunde til at starte i et terapeutisk forløb. Måske du ønsker at forstå, forandre eller forbedre din situation. Fokus kan her fx være at undersøge ens følelser til sig selv og andre, ens fortælling om sig selv, ens tankemønstre og måder at handle på.   

Jeg kan i samarbejde med dig inspirere og motivere, så du kan opdage og afprøve nye veje, perspektiver og strategier, så du kan komme tættere på dine ønsker, mål og drømme. 

Jeg ser det som en betroet opgave at blive lukket ind i din tilværelse. Det er en opgave, jeg møder med ydmyghed, nysgerrighed og anerkendelse.

Det er vigtigt for mig, at du finder vores samtaler meningsfulde og udviklende, derfor vil jeg sammen med dig tage ansvar for, at vi taler om det rigtige og berører det, der er allervæsentligst for dig. ​

Fokusområde

Mennesker kan søge hjælp af mange forskellige årsager. Nogle af de problematikker jeg ofte møder og hjælper med er:

  • Angst (særligt social angst og eksamensangst)
  • Depression/nedtrykthed
  • Stress
  • Konflikter og kommunikationsvanskeligheder
  • Identitetsforvirring
  • Selvværd
  • Overgang fra ung til voksen
  • Ensomhed og isolation
  • Kærligheds- og parforholdsproblemer
  • Svære opvækstvilkår
  • Autisme
  • ADHD & ADD
Metode

Jeg arbejder ”eklektisk” det betyder, at jeg udvælger og sammensætter elementer fra forskellige psykologiske retninger og metoder, så forløbet tilpasses dig og din problemstilling. Jeg benytter bl.a. elementer fra psykodynamisk terapi, narrativ terapi og kognitiv adfærdsterapeutisk terapi.

Erfaring

Jeg har flere års erfaring med pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og privat praksis, hvor jeg tilbyder terapi og støttende samtaler til unge, voksne, familier og par. Derudover har jeg erfaring med samtaleterapi til unge med autismespektrumforstyrrelser, ADD og ADHD. 

For at sikre fortsat høj kvalitet og faglighed i mit arbejde, modtager jeg også selv løbende supervision, deltager i spændende uddannelser, kurser, konferencer, workshops og foredrag.