Har åbent for nye forløb

Mie Østergaard Hylke

Autoriseret Psykolog
Uddannet 2012

e-mail: mie@psykologsamtalerkbh.dk

telefon:93987929     

Mie har lokaler på Kvægtorvsgade 1 

Om mig

Jeg elsker at arbejde med mennesker og med at forstå det menneskelige sind. For mig er det afgørende at være fuldt til stede og give mit bedste bidrag til at skabe forandring. Således er mit fokus at skabe et rum til nærvær og fordybelse – til opdagelsesrejsen, hvor vi sammen skal finde ud af, hvad der skal til for at skabe øget trivsel. Et rum, der er så trygt, at du tør tage de skridt, der skal til

Metode

Jeg er efteruddannet i Compassion-Fokuseret Terapi, men har også erfaring med både kognitive og dynamiske metoder (ACT og ISTDP). Metodevalg vil således afhænge af dine udfordringer og behov

Fokusområde

Der er ikke noget, der er for stort eller småt til at opsøge terapi. Jeg møder ofte temaer som:                                          

  • Stress
  • Angst
  • Depression og tristhed
  • Sorg
  • Livskriser
  • Relationer og parforhold
  • Seksualliv
  • Selvværd og præstation
  • Identitet
Min baggrund og erfaring

Jeg er uddannet cand.psych i 2012 fra Københavns Universitet, autoriseret af Psykolognævnet og medlem af Dansk Psykolog Forening. Jeg har særlig erfaring med behandling af stress samt stressudløst angst og depression. Herunder også tilbagevenden til arbejde efter en eventuel sygemelding

Jeg har desuden erfaring med psykologisk udredning, individuel terapi og gruppeforløb. Denne erfaring har jeg fået via arbejde i den ambulante psykiatri, som arbejdsmarkedspsykolog i Frederiksberg Kommune og via mit nuværende virke som privatpraktiserende psykolog.