Graviditet og forældreskab

Det er en stor livsomvæltning at blive forælder til et lille menneske. Det kan føles som et kæmpe ansvar at skulle bære og som en uoverskuelig opgave at tage på sig. Både mænd og kvinder kan rammes af den slags følelsesmæssige udfordringer og opdagelser, der kan gøre overgangen til forældreskabet udfordrende. Sammen vil vi udforske, forstå og bearbejde de følelsesmæssige reaktioner, som netop du oplever, der hvor du er lige nu. 

Uanset om du er undervejs i graviditeten, er blevet forælder for nyligt eller er et stykke inde i dit forældreskab vil terapi kunne tilbyde dig en tryg og fortrolig ramme, hvor du kan udforske de følelser, tanker og bekymringer, der kan opstå under overgangen til forældreskabet. I samtalerne vil du opleve at få følelsesmæssig støtte, hjælp til at identificere og forstå dine følelser og tanker, hjælp til at regulere dit følelsesliv, hjælp til at styrke din kommunikation med din partner og støtte i at udvikle sunde selvomsorgsrutiner.