Parterapi

Par kan komme af mange forskellige årsager. Nogle af de problematikker vi ofte møder er:

  • Konflikter og kommunikationsvanskeligheder
  • Utroskab og jalousi
  • Forældreskab
  • Seksuelle problemstillinger
  • Ændrede livsomstændigheder

Mange af de par vi møder kommer med en oplevelse af at være låst fast i nogle uhensigtsmæssige måder at være sammen på og har et ønske om, at den anden skal ændre sig. De fleste par er dog sjældent enige om hvem og hvad, der skal ændres på.

Formålet med terapien er, at I får hjælp til at forstå jer selv og jeres partner bedre. På den måde kommer I tættere på hinanden og bliver bedre rustet til at kommunikere og se hinandens perspektiver, så bølgerne ikke går nær så højt, når der opstår uenigheder mellem jer. Det kan give bedre plads til den kærlighed, som bragte jer sammen og styrke jeres forhold.