Har du været vidne?
Har du været vidne?
De fleste ved, at mobning, kritik eller eksklusion kan have store konsekvenser for dem, der har været direkte udsat for det. Men sjældnere taler vi om, at det at være vidne til at andre bliver mobbet eller behandlet hårdt, også kan sætte meget dybe spor i os.
Som barn eller ung kan det gøre et stort indtryk at se en klassekammerat blive holdt udenfor fællesskabet, blive gjort til grin eller gentagne gange blive nedgjort. Det samme gælder, hvis man vokser op med søskende, der ofte bliver skældt ud, kritiseret eller behandlet hårdt.
Selvom det ikke er én selv, det går ud over, kan den slags oplevelser påvirke vores følelse af tryghed, tilhørsforhold og selvværd langt ind i voksenlivet. Det at have oplevet andre blive behandlet uretfærdigt kan give én oplevelse af, at andre mennesker ikke er helt til at stole på. At man ikke kan forvente at blive mødt med forståelse og venlighed. Det kan være en meget barsk erfaring at gøre sig især tidligt i livet og følge én på forskellig vis.
Når vi lærer, hvad der skal til for at høre til
Børn er meget opmærksomme på relationer. Vi aflæser hele tiden, hvad der giver anerkendelse, og hvad der fører til kritik eller udelukkelse.
Når et barn ser andre blive mobbet eller ekskluderet, kan der opstå en stille konklusion:
“Hvis det kan ske for dem, kan det også ske for mig.”
Hvis man fx ser søskende blive kritiseret meget derhjemme, kan man begynde at være ekstra opmærksom på ikke selv at gøre noget forkert. Man lærer hurtigt, hvad der bliver accepteret – og hvad der ikke gør.
På den måde kan man udvikle strategien:
“Jeg skal gøre mig umage, tilpasse mig og præstere for at være sikker på at høre til.”
Frygten for at falde udenfor
For mange mennesker kan den slags erfaringer føre til en mere grundlæggende frygt for at falde uden for fællesskabet eller blive set som forkert.
Det kan blandt andet vise sig ved, at man:
- bliver meget optaget af at præstere godt
- er meget pligtopfyldende og samvittighedsfuld
- er meget opmærksom på at leve op til andres forventninger
- har svært ved at sige fra
- bliver meget opmærksom på, hvad andre tænker
- er bange for at lave fejl
På den ene side er det færdigheder i at være ansvarlig, disciplineret og have høj arbejdsmoral. Men bag drivkraften kan der nogle gange ligge en mere sårbar følelse af, at ens værdi afhænger af, om man gør det godt nok.
Når tilpasning bliver en måde at beskytte sig selv på
Mange mennesker opdager først senere i livet, hvor meget de egentlig har tilpasset sig for at undgå kritik eller afvisning.
Måske mærker man:
- en indre uro, hvis man ikke præsterer
- en følelse af aldrig helt at være god nok
- en stærk trang til at gøre andre tilfredse
- usikkerhed i relationer
Det er strategier udviklet som kloge måder at beskytte sig selv på i en situation, hvor det føltes vigtigt at undgå at blive den næste, der faldt udenfor.
At forstå sine mønstre
En vigtig del af det psykologiske arbejde kan være at blive nysgerrig på, hvor ens mønstre stammer fra.
Når man begynder at forstå, hvordan tidligere oplevelser har formet ens måde at være i verden på, kan der opstå større selvforståelse og medfølelse for sig selv. Det kan også åbne mulighed for gradvist at øve nye måder at være i relationer på – hvor man ikke kun styres af frygten for at gøre noget forkert.
Det kan være et skridt mod at mærke, at ens værdi ikke kun ligger i, hvad man præsterer, men også i hvem man er.
Når erfaringerne også påvirker vores forældreskab
For nogen kan disse erfaringer senere i livet også komme til udtryk, hvis de selv får børn i deres eget forældreskab. Hvis man selv har lært, hvor smertefuldt det kan være at falde udenfor, kan man blive meget optaget af, om ens børn passer ind i fællesskabet.
Det kan fx vise sig ved, at man bliver meget bekymret for, om barnet har venner, eller om barnet bliver accepteret i klassen eller institutionen. For nogle kan det også føre til, at man – ofte helt ubevidst – kommer til at lægge et stort pres på barnet for at tilpasse sig, opføre sig “rigtigt” eller undgå at skille sig ud.
Intentionen er som regel kærlig: Man ønsker at beskytte sit barn mod at opleve afvisning eller udelukkelse. Men nogle gange kan den underliggende frygt gøre, at man kommer til at fokusere mere på tilpasning end på barnets egen måde at være i verden på.
Få hjælp til at forstå dine mønstre
Hvis du kan genkende dig selv i nogle af disse mønstre – fx en stærk trang til at præstere, en frygt for at falde udenfor eller en oplevelse af aldrig helt at være god nok – kan det være hjælpsomt at tale med en psykolog.
I et forløb kan vi sammen undersøge de erfaringer og mønstre, der har formet dig, og arbejde hen imod en større indre ro og frihed i relationer.
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale eller for at høre mere om, hvordan vi arbejder.
Skrevet af:
Josephine Bojsen-Møller
