Følelsernes betydning
Følelsernes betydning

I en travl og præstationspræget verden lærer mange af os tidligt at undertrykke eller ignorere vores følelser. Vi skal helst være stærke, positive og kontrollerede og helst ikke mærke “for meget”. Men hvad sker der, når vi mister kontakten til det, vi rent faktisk føler? Hvad mister vi, når vi lukker ned for vores indre liv?
Fra et ISTDP-perspektiv (Intensiv Dynamisk Korttidsterapi) er følelser ikke bare noget, der kommer i vejen – de er helt centrale. Følelserne er vores indre kompas. De fortæller os, hvad der er vigtigt, hvor vores grænser går, hvem og hvad vi holder af, og hvad vi ikke vil finde os i. Når vi tør mærke og lytte til vores følelser, bliver det muligt at leve mere autentisk og i samhørighed med os selv.
Hvordan kan man arbejde med sin angst i terapi?
I terapi sammen med mig arbejder vi ikke med at bekæmpe angsten direkte, men med at forstå, hvad den dækker over. Vi undersøger, hvilke følelser den beskytter dig imod, og vi øver os i at mærke og give plads til dem. Når du gradvist kan stå ved dine følelser, behøver kroppen ikke længere at reagere med angst. Det giver ro, lettelse og en ny kontakt til dig selv.
Det er ikke altid nemt – men det er befriende. Når vi tør mærke det, vi føler, begynder vi også bedre at mærke os selv. Vi bliver tydeligere – både for os selv og for andre. Vi får lettere ved at sætte grænser, sige ja og nej med integritet, og indgå i nære relationer uden at miste os selv.
Følelser er ikke noget, vi skal kontrollere væk – de er en del af det at være menneske. De er vores indre pejlemærker, og når vi tør lade dem vise vej, bliver livet mere levende, ærligt og meningsfuldt.
Hvad er angst?
- Når følelser bliver undertrykt eller fortrængt, forsvinder de ikke. De bliver i kroppen og finder andre veje ud. Og ofte viser de sig som angst. Angst er derfor ikke en følelse i sig selv, men et signal. Det er kroppens måde at reagere på, når stærke følelser bliver for svære at rumme. I stedet for at mærke sorg, vrede eller kærlighed, mærker vi i stedet uro, hjertebanken, spændinger eller tankemylder.Problemerne kan komme fordi vi ofte – helt ubevidst – lægger låg på vores følelser. Måske fordi vi tidligt lærte, at det var farligt at vise vrede, forkert at føle behov eller sårbart at vise kærlighed. Nogle har måske endda måttet pakke glæden væk. Men følelserne forsvinder ikke jo bare ikke. De presser sig på og kan give symptomer som netop angst, nedtrykthed, uro eller sætte sig i kroppen som smerte eller stivhed.

Hvordan kan man arbejde med sin angst i terapi?
I terapi sammen med mig arbejder vi ikke med at bekæmpe angsten direkte, men med at forstå, hvad den dækker over. Vi undersøger, hvilke følelser den beskytter dig imod, og vi øver os i at mærke og give plads til dem. Når du gradvist kan stå ved dine følelser, behøver kroppen ikke længere at reagere med angst. Det giver ro, lettelse og en ny kontakt til dig selv.
Det er ikke altid nemt – men det er befriende. Når vi tør mærke det, vi føler, begynder vi også bedre at mærke os selv. Vi bliver tydeligere – både for os selv og for andre. Vi får lettere ved at sætte grænser, sige ja og nej med integritet, og indgå i nære relationer uden at miste os selv.
Følelser er ikke noget, vi skal kontrollere væk – de er en del af det at være menneske. De er vores indre pejlemærker, og når vi tør lade dem vise vej, bliver livet mere levende, ærligt og meningsfuldt.
Skrevet af:
René Zimakoff


