Fødselsdepression viser sig ofte forskelligt hos mænd og kvinder.

Forskning blandt danske forældre — blandt andet udført af psykolog og forskningsleder ved Rigshospitalet Svend Aage Madsen — viser, at mænd og kvinder ofte reagerer forskelligt psykisk i tiden efter, at de er blevet forældre.

Kvinder beskriver oftere:

• Tristhed
• Gråd
• Skyldfølelse
• Angst og bekymringer
• Selvkritik

Mænd beskriver oftere:

Fødselsdepression hos mænd kan være sværere at få øje på — både for manden selv og for omgivelserne. Mange forbinder depression med tristhed og gråd, men hos mænd kommer belastningen ofte mere til udtryk gennem irritation, uro, tilbagetrækning eller stress.

Mange mænd beskriver ikke nødvendigvis, at de føler sig “deprimerede”. I stedet kan de opleve:

• Kort lunte og irritabilitet, frustration eller vrede
• Indre uro eller rastløshed
• Følelsen af konstant pres
• Lavere overskud
• Søvnproblemer
• Koncentrationsbesvær
• Følelsesmæssig afstand til partner eller barn
• Behov for at trække sig eller være alene

For nogle viser det sig ved, at de bliver mere tavse, indesluttede eller isolerer sig. Andre reagerer ved at arbejde mere, holde sig konstant i gang eller forsøge at kontrollere hverdagen for at håndtere følelsen af utilstrækkelighed eller indre uro.

Gotlandsskalen 

Forskning peger på, at Gotlandsskalen kan være særlig relevant for mænd, fordi spørgsmålene i højere grad indfanger det, som depression ofte viser sig med hos mænd.

Det kan eksempelvis være:

• Irritabilitet og vrede
• Frustration
• Indre uro og rastløshed
• Stress
• Følelsen af at være overbelastet
• Følelsesmæssig afstand
• Tilbagetrækkende adfærd
• Søvnproblemer
• At de føler sig utilstrækkelige som partner eller far
• At de har svært ved at finde glæde i familielivet
• At de føler sig udenfor relationen mellem mor og barn
• At de savner deres tidligere liv og samtidig får dårlig samvittighed over at tænke sådan
• At de føler ansvar og pres hele tiden uden mulighed for pause

Mange fædre er vant til at håndtere problemer ved at “tage sig sammen” eller fokusere på praktiske løsninger. Derfor kan det være svært at mærke, at der faktisk er tale om en psykisk belastning.

Når belastningen kommer senere

Det er ikke altid, at symptomerne opstår lige efter fødslen.

Det kan også være, at du har været forælder i længere tid, men mærker en stigende belastning efter, at der er kommet et barn til verden og har svært ved at finde dig til rette i det nye liv.

Mange oplever først reaktionen efter måneder med:

• Søvnmangel
• Konstant alarmberedskab
• Bekymringer
• Høje følelsesmæssige krav
• Manglende pauser og restitution

Et andet scenarie kan være, at du har et barn, der er meget uroligt, sover meget lidt eller at sygdom fylder meget i familien. Det kan også være, at man har en partner med en fødselsdepression.

Når vi over længere tid får frataget basale behov som søvn, ro og restitution, kan kroppen og psyken reagere med en belastningsreaktion.

Det kan eksempelvis være, hvis:

• Dit barn er født for tidligt
• Dit barn har kolik eller refluks
• Der er sygdom inde på livet
• Dit barn har særlige behov
• Familielivet er præget af vedvarende stress eller bekymring

I de situationer er det vigtigt at vide, at dine reaktioner giver mening. En psykolog vil kunne hjælpe med at finde ud af, hvad der netop er på spil for dig eller din partner, hvis du oplever noget af ovenstående, der enten kunne passe på en fødselsdepression, efterfødselsreaktion eller belastningsreaktion. I alle tre tilfælde kan det være relevant at søge hjælp.