Ja — amning og fødselsdepression kan påvirke hinanden gensidigt.

For nogle bliver amningen et trygt og regulerende rum, som skaber nærhed og ro. For andre bliver amningen forbundet med stress, smerte, søvnmangel eller følelsen af konstant at være “på”.

Når kroppen aldrig får pauser, og søvnen samtidig er meget afbrudt, kan nervesystemet komme under et massivt pres. Det kan forværre symptomer på efterfødselsdepression som:

• Tristhed
• Angst og uro
• Overvældelse
• Tankemylder
• Skyldfølelse
• Følelse af utilstrækkelighed
• Irritabilitet
• Emotionel udmattelse

Det betyder ikke, at amning er problemet i sig selv. Men det betyder, at hele situationen omkring amning kan blive en del af den samlede belastning.

Mange har inden fødslen en forestilling om, hvordan amning “burde” føles. At det bliver naturligt. Nært. Kærligt. Roligt.

Men virkeligheden kan se helt anderledes ud.

Nogle oplever:

• Smerter ved amning
• Sår og spændinger
• Utryghed omkring mælkemængde
• En baby der græder meget
• Vanskeligheder med sutteteknik
• Konstant usikkerhed
• Følelse af at være bundet eller fanget
• Angst før hver amning

Og når noget, man havde håbet ville skabe nærhed, i stedet bliver forbundet med stress eller nederlag, kan skammen hurtigt vokse.

Mange holder det samtidig skjult, fordi de føler, de burde være taknemmelige eller lykkelige.

Noget af det mest belastende ved efterfødselsperioden er den vedvarende mangel på sammenhængende søvn.

Hvis du ammer mange gange om natten over længere tid uden reel restitution, kan kroppen og hjernen begynde at reagere kraftigt på belastningen. Mange oplever derfor, at de bliver mere sårbare følelsesmæssigt, mere angste eller mere udmattede.

Når nervesystemet er overbelastet, bliver det også sværere at regulere følelser og finde ro.

Det er vigtigt at forstå, at det ikke handler om manglende styrke. Søvnmangel påvirker alle mennesker psykisk.

Et af de største temaer hos mennesker med fødselsdepression og ammeproblemer er skyld.

Skyld over:

• Ikke at nyde amningen
• At være træt af at amme
• At ønske pauser
• At overveje modermælkserstatning
• Ikke at kunne amme
• At føle afstand til barnet under amning

Men det er vigtigt at sige tydeligt:

Din værdi som mor afhænger ikke af, om du ammer.

Tilknytning skabes ikke kun gennem amning. Den skabes gennem kontakt, tryghed, omsorg, blik, berøring og nærvær. Et barn har ikke brug for en perfekt mor — det har brug for en omsorgsfuld voksen, som også passer på sig selv.

For nogle bliver det en stor lettelse at stoppe amningen helt eller delvist. For andre føles det vigtigt at fortsætte.

Der findes ikke én rigtig løsning.

Det vigtigste er ikke, hvad andre mener, du “burde” gøre. Det vigtigste er at se på:

• Hvordan du har det psykisk
• Hvordan din krop reagerer
• Hvor belastet du er
• Hvad der skaber mest ro for dig og barnet samlet set

Nogle oplever markant bedring i deres mentale tilstand, når presset omkring amning forsvinder. Andre oplever sorg eller skyldfølelse i forbindelse med at stoppe.

Begge dele er helt normale reaktioner.

For nogle kan ammestop være afgørende for, at du får den søvn der skal til, for at få det godt igen.

Andre kvinder føler, at de netop ved amningen kan give barnet det, som det har behov for og giver dem en positiv følelse i deres forældreskab. Så afhængig af din situation kan det i det tilfælde være en god idé at fortsætte. Hvis amningen føles behagelig, udløses hormonet oxytocin i store mængde. Det kan give en ro og følelse af veltilpashed. Og det kan styrke tilknytning til dit barn, hvis den er svær for dig at mærke.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe din situation an, så overvej at ræk ud til din sundhedsplejerske, læge eller en psykolog, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der vil være den bedste beslutning for dig og jeres familie.

Det kan være svært at opdage en fødselsdepression, fordi mange tænker, at de “bare” er trætte.

Men det er vigtigt at reagere, hvis du over længere tid oplever:

• Vedvarende tristhed
• Angst eller uro
• Følelse af håbløshed
• Konstant gråd eller følelsesløshed
• Tankemylder
• Skyldfølelse
• Manglende glæde
• Følelse af utilstrækkelighed
• Svært ved at mærke sig selv
• Overvældelse ved hverdagen

Særligt hvis du føler, at amningen fylder alt og gør det svært at trække vejret mentalt.

Hvis du er i tvivl om, om du har en fødselsdepression, kan du tage vores test her på hjemmesiden. De kan ikke stå alene som diagnoseredskab, men kan give dig en fornemmelse af, hvordan du har det, og du kan læse mere om forskellen på fødselsdepression, efterfødselsreaktioner og belastningsreaktioner (fx i forbindelse med en traumatisk fødsel).

Når du stopper med at amme, påvirker det dig følelsesmæssigt. Der sker et stort hormonelt skifte, som kan få indvirkning på din depressive tilstand.

For nogle kvinder skaber det bedring af fødselsdepressionen at stoppe med at amme.

For andre kan det forværre situationen en smule. Blandt andet fordi der kan være en stor sorg og en følelse af nederlag forbundet med at stoppe amningen.

Ofte vil den følelse forsvinde efter noget tid, når man finder ro med sin beslutning, og man mærker hvilken forskel det gør, at andre kan hjælpe med barnet.

Det er altid en god idé, at tale med din partner, din læge, din sundhedsplejerske eller en psykolog om det. De kan hjælpe dig i dine overvejelser om, hvad der er bedst at gøre i din situation.

Du behøver ikke klare det alene.

Mange oplever stor lettelse ved at tale med:

• Sundhedsplejerske
• Læge
• Psykolog
• Ammevejleder
• Partner eller nære relationer

Ofte handler hjælpen ikke kun om amningen i sig selv, men om hele den belastning, du står i som menneske.

Når man får støtte, forståelse og mere ro omkring situationen, falder nervesystemet ofte gradvist mere til ro.

Noget af det vigtigste at huske er dette:

Efterfødselsdepression og ammeproblemer siger ikke noget om, hvor højt du elsker dit barn.

De siger noget om, at du står i en livsperiode, som kan være ekstremt krævende — fysisk, psykisk og følelsesmæssigt.

Og du fortjener støtte i det.