FAQs Arkiv - Psykologsamtaler København

Q: Er det normalt at have det sådan her?

Mange unge oplever perioder med stress, usikkerhed, selvkritik eller ensomhed – du er ikke alene. At have det svært betyder ikke, at der er noget galt med dig. Det betyder blot, at du står over for udfordringer, som kan være lettere at håndtere, hvis du får støtte. Terapi kan hjælpe dig med at forstå dig selv bedre, og sammen med psykologen kan du udforske, hvad du håber på, og hvor du drømmer om at komme hen.

Q: Hvad hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal sige?

Det er helt normalt at være i tvivl om, hvor man skal starte. Måske har du en masse tanker i hovedet, men har svært ved at sætte ord på dem. Eller måske føler du, at du burde have en "god nok grund" til at gå i terapi. Du behøver ikke at have alle svarene – Psykologen hjælper dig med at finde dem. Samtalerne tager udgangspunkt i det, der giver mening for dig, og du arbejder sammen med psykologen om at finde en vej ind i de emner, der betyder noget for dig.

Q: Kan mine forældre være med?

Unge under 18 – samtykke skal indhentes fra begge forældre, og de inddrages i det omfang som findes relevant. Nogle unge har lyst til, at deres forældre deltager i en eller flere samtaler, mens andre foretrækker, at terapien er et sted, de har for sig selv. Hvis du vælger at inddrage dine forældre, kan vi fx tale om, hvordan de bedst kan støtte dig i din hverdag. Det kan være, at du gerne vil have dem til at forstå dig bedre, eller at du ønsker mere plads til at håndtere tingene på din egen måde. Uanset hvad, respekterer vi dine ønsker – og det vigtigste er, at du føler dig tryg i forløbet.

Q: Hvad sker der til den første samtale?

Den første samtale handler om at lære hinanden at kende og finde ud af, hvad du gerne vil have ud af terapien. Der er ingen krav om, at du skal vide præcis, hvad du vil sige – vi tager det i dit tempo. Vi taler typisk om: ✅ Hvad der fylder for dig lige nu ✅ Hvilke tanker og følelser der fylder mest i din hverdag ✅ Hvad du håber at få ud af terapien ✅ Hvordan vi kan tilpasse forløbet, så det passer til dig Den første samtale er en god mulighed for at mærke, om det føles rigtigt for dig.

Q: Hvordan ved jeg, om terapi er det rigtige for mig?

Hvis dine tanker og følelser påvirker din hverdag, dine relationer eller din trivsel, kan terapi være en god mulighed for at få støtte. Du behøver ikke at have en bestemt "grund" til at starte – nogle unge opsøger terapi på grund af konkrete problemer som angst eller stress, mens andre kommer, fordi de generelt føler sig usikre, overvældede eller alene. Det vigtigste er, at du har et sted, hvor du kan tale om det, der fylder for dig, i et trygt og ufordømmende rum.

Q: Kan stress gå over af sig selv?

Kortvarig stress kan ofte aftage, når en belastende periode er overstået, men hvis stressen har varet længe, kræver det ofte en bevidst indsats at bryde mønstrene. Hvis stress bliver ved med at vende tilbage eller udvikler sig til en konstant tilstand af pres, er det vigtigt at tage det alvorligt og arbejde med at skabe en mere bæredygtig balance i hverdagen.

Q: Hvornår bør jeg søge hjælp for stress?

Hvis stressen begynder at påvirke din dagligdag, dit helbred eller dine relationer, kan det være en god idé at opsøge professionel hjælp. Langvarig stress kan føre til både psykiske og fysiske udfordringer, og jo tidligere du tager hånd om problemet, desto lettere er det at vende tilbage til balance. Terapi kan hjælpe med at forebygge, at stress udvikler sig til længerevarende belastning eller udbrændthed.

Q: Hvorfor er jeg stresset, selvom jeg ikke har travlt?

Stress opstår ikke nødvendigvis kun i perioder med mange opgaver og deadlines. For nogle handler stress om indre forventninger, følelsen af at skulle præstere eller en grundlæggende usikkerhed om egen værdi. Ubevidste tankemønstre og gamle vaner kan skabe et vedvarende pres, selv i perioder med mindre ydre belastning. Terapi kan hjælpe med at forstå og bryde disse mønstre, så du kan finde ro, selv når der ikke er pres udefra.

Q: Kan terapi hjælpe, selv hvis jeg ikke kan ændre mine ydre vilkår?

Ja. Selvom stress ofte har rod i ydre belastninger som arbejde, familieliv eller studiemiljø, handler stresshåndtering i høj grad også om, hvordan du møder disse udfordringer. Terapi kan hjælpe med at styrke din evne til at navigere i pressede situationer, sætte grænser og finde strategier, der gør det lettere at tage vare på dig selv, selv hvis dine omstændigheder ikke umiddelbart kan ændres.

Q: Hvad kan jeg selv gøre for at håndtere stress?

Der findes flere strategier til at mindske stress i hverdagen. Regelmæssige pauser, fysisk aktivitet og god søvn kan have en positiv effekt på kroppens evne til at restituere. Mange oplever også, at bevidst vejrtrækning, meditation eller tid i naturen hjælper med at sænke stressniveauet, men for nogle bliver det nye krav at skulle leve op til. Det er derfor vigtigt at identificere de faktorer, der skaber stress, og overveje, hvordan du kan justere enten dine ydre vilkår eller din måde at håndtere dem på, så det passer til netop dit liv. Hvis stressen har stået på længe, kan terapi være en måde at få professionel støtte til at arbejde med både årsagerne og konsekvenserne.

Er det normalt at have det sådan her?

Hvad hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal sige?

Kan mine forældre være med?

Hvad sker der til den første samtale?

Hvordan ved jeg, om terapi er det rigtige for mig?

Kan stress gå over af sig selv?

Hvornår bør jeg søge hjælp for stress?

Hvorfor er jeg stresset, selvom jeg ikke har travlt?

Kan terapi hjælpe, selv hvis jeg ikke kan ændre mine ydre vilkår?

Hvad kan jeg selv gøre for at håndtere stress?

Kontakt:

Adresse:

At række ud efter hjælp